Aftenen i går bød på en behagelig overraskelse. Vores store datter Lene ringede og spurgte, om ikke vi havde lyst til at deltage i årets elevkoncert fra Løgumkloster kirkemusikskole, hvor især afslutningseleverne kulle optræde med orgelspil og korsang hhv. direktion. Mon ikke... vi sadlede vores firehjulede hest og drog afsted til dette smukke sted:
Lene står lige foran eksamen, hun spillede et præludium af Nikolaus Bruhns og dirigerede to musikstykker, som blev sunget af Kirkemusikskolens kor. Her ses hun siddende ved orglet i Slesvig Domkirke da vores spejderkorps holdt stor jubilæumsopstart i anledning af vores 90 års jubilæum.I dag starker så eksamensperioden - held og lykke allesammen, I var dygtige hver især!
torsdag den 14. maj 2009
onsdag den 13. maj 2009
sokker, sokker, sokker
Det går helt galt for mig for tiden, sokkestrikkepindene gløder og faktisk synes jeg det er sjovt, at bruge rester. Her et eksempel på restesokker, som er havnet i svigerdatterens strømpeskuffe i søndags. Hun kan genkende mange af sine børns sokker i det ene par :)
Disse sokker ligger i gaveskuffen, kedeligt fjernsyns-strik og str. 45
Disse egentlig mere røde sokker varmer mine egne fødder og giver masser af godt humør!
mandag den 11. maj 2009
Hvad sker der dog i vores have?
For et par år siden blev vi nødt til at få fjernet gyngen, den var rådnet op - samme skæbne overgik sandkassen. Vi var slet ikke så kede af det, for yngstepigen havde nået en alder, hvor gynge og sandkasse ikke mere har så høj prioritet. Men nu kommer næste generation og synes, at vores have er lidt kedelig! Hvad gør man så? Man installerer selvføgelig sandkasse og gynge igen - til stor fornøjelse for den 3årige!
søndag den 10. maj 2009
Så blev hun konfirmeret
tirsdag den 28. april 2009
Et hyggetæppe
Til fødslen fik vores yngste barnebarn dette sæt strikket i Arwetta strømpegarn. Tæppet har størrelsen af et barnevognstæppe og kan nu knapt dække hendes etårige krop. Søs elsker tæppet og puden og især tæppet følger med hende overalt hvor hun er. Nu har jeg så besluttet, at hun skal have et nyt som også kan varme hele hendes krop. Begyndelsen kan ses her:
Noget af garnet blev farvet for et par år siden, bare sådan for sjov. Der er 100 g, nu finder det så sin anvendelse i et tæppe. Om firkanterne skal placeres som de ligger nu, det må tiden vise.
søndag den 26. april 2009
Kirkedag
I dag var det så igen tid til at afholde kirkedag for Dansk kirke i Sydslesvig afkortet: DKS. Vi var vel omkring 120 mennesker tilstede. Det var 63. gang, at DKS afholdt kirkedag. I alle de mange år jeg har deltaget har dagen haft cirka samme forløb - med små justeringer. Vi starter med gudstjeneste i slotskirken fra Gottorp Slot.
Herefter fortsætter turen til Gottorp Skolen, som er en dansk fællesskole i Slesvig
Her fik den dejligste middagsbuffet, som blev efterfulgt af en hel perlerække af hilsener nordfra, som det hedder hos os. Nordfra, det vil sige af mennesker, som bruger deres søndag på at deltage i vores kirkedag, komme med hilsener og pæne ord som varmer og bærer os igennem arbejdet det næste års tid. Så er der selve dagsordenen med beretninger, regnskab og afstemninger om diverse foranstaltninger. Dagen afsluttes med sang og i år optræden af Ten Sing og en lille kort andagt. Tak for en god dag, for at møde mennesker, jeg ikke har set i lang tid, for snak og tankevækkende ord. Nu er vi rustet til arbejdet igen.

lørdag den 18. april 2009
Et vindunderligt terassespind
Forleden kom en stor pakke med posten. Som mangt og meget jeg køber i Danmark kom den til min mands adresse på arbejdspladsen. Ud kom blandt andet denne pose med en lækker blanding af merino og hør:
Det giver sådan en dejlig kriblen i fingrene når den slags herligheder ankommer, så jeg for straks ud på terassen i det dejlige solskinsvejr og gik i gang. For en gangs skyld fortalte ulden mig lige med det samme, hvad den ville være - entrådet i mellemtykkelse. Så nu deler jeg den i fire lige dele, trækker den lidt og så går det ellers bare derudaf på min Ashford
Spundet ser den sådan her ud:
Glæder mig til at sætte pindene i den, men foreløbig spindes der bare. Der skal være nok til en hel trøje har jeg bestemt.

Abonner på:
Opslag (Atom)