tirsdag den 28. april 2009

Et hyggetæppe


Til fødslen fik vores yngste barnebarn dette sæt strikket i Arwetta strømpegarn. Tæppet har størrelsen af et barnevognstæppe og kan nu knapt dække hendes etårige krop. Søs elsker tæppet og puden og især tæppet følger med hende overalt hvor hun er. Nu har jeg så besluttet, at hun skal have et nyt som også kan varme hele hendes krop. Begyndelsen kan ses her:


Noget af garnet blev farvet for et par år siden, bare sådan for sjov. Der er 100 g, nu finder det så sin anvendelse i et tæppe. Om firkanterne skal placeres som de ligger nu, det må tiden vise.

søndag den 26. april 2009

Kirkedag

I dag var det så igen tid til at afholde kirkedag for Dansk kirke i Sydslesvig afkortet: DKS. Vi var vel omkring 120 mennesker tilstede. Det var 63. gang, at DKS afholdt kirkedag. I alle de mange år jeg har deltaget har dagen haft cirka samme forløb - med små justeringer. Vi starter med gudstjeneste i slotskirken fra Gottorp Slot.



Herefter fortsætter turen til Gottorp Skolen, som er en dansk fællesskole i Slesvig


Her fik den dejligste middagsbuffet, som blev efterfulgt af en hel perlerække af hilsener nordfra, som det hedder hos os. Nordfra, det vil sige af mennesker, som bruger deres søndag på at deltage i vores kirkedag, komme med hilsener og pæne ord som varmer og bærer os igennem arbejdet det næste års tid. Så er der selve dagsordenen med beretninger, regnskab og afstemninger om diverse foranstaltninger. Dagen afsluttes med sang og i år optræden af Ten Sing og en lille kort andagt. Tak for en god dag, for at møde mennesker, jeg ikke har set i lang tid, for snak og tankevækkende ord. Nu er vi rustet til arbejdet igen.

lørdag den 18. april 2009

Et vindunderligt terassespind

Forleden kom en stor pakke med posten. Som mangt og meget jeg køber i Danmark kom den til min mands adresse på arbejdspladsen. Ud kom blandt andet denne pose med en lækker blanding af merino og hør:

Det giver sådan en dejlig kriblen i fingrene når den slags herligheder ankommer, så jeg for straks ud på terassen i det dejlige solskinsvejr og gik i gang. For en gangs skyld fortalte ulden mig lige med det samme, hvad den ville være - entrådet i mellemtykkelse. Så nu deler jeg den i fire lige dele, trækker den lidt og så går det ellers bare derudaf på min Ashford



Spundet ser den sådan her ud:


Glæder mig til at sætte pindene i den, men foreløbig spindes der bare. Der skal være nok til en hel trøje har jeg bestemt.

fredag den 17. april 2009

Ten Sing


Denne dejlige pige, som her leger med kamera og påskelilje er virkelig min datter. Hun er vores yngste skud på stammen og godt på vej ud i livet. I går sendte vi hende afsted på en tur til Allingåbro. Hun er helt nyt medlem af gruppen Ten Sing her i Sydslesvig. På denne tur skal de bl.a. besøge en skole og fortælle om livet som dansk sydslesviger, de skal i Randers Regnskov og så skal de arbejde med et hold konfirmander som afslutter med en ungdomsgudstjeneste. Signe skal nu til at være sanger i gruppen, det glæder hun sig meget til.

Store dejlige pige, det er godt at se dig gå ud i livet med løftet pande og smil på læben.

torsdag den 16. april 2009

Færdig modulstrik

Denne jakke har jeg faktisk strikket længe på, den har fået lov til at ligge lidt ind imellem. Den er strikket i Godlandsk pelsuld. Modellen fandt jeg i Ginger Luters bog "Module Magic". Dog har jeg forandret halsen lidt. På billedet er den endnu uvasket, så den krøller lidt meget hist og pist. Det har været et sjovt strikketøj men også et, hvor jeg hele tiden skulle være opmærksom på at mønstret fik det rette forløb.

onsdag den 15. april 2009

Stille morgen


Dette lille vægtæppe er en kombineret fødselsdags- og flytte-ind gave til vores "ekstradatter", som lige har været et par måneder i Australien og nu påbegynder et studie!
Lillepigen fik lige en unik sommerkjole, så nu må solen gerne snart varme så hun kan stikke hendes små arme og ben ud i den friske luft.

Efter en lille uges tid med hele familien ( ni personer i alderen 1 - 54 år) er der nu kun to tilbage, vores datter på 14 og mig selv, resten er på arbejde eller i skole igen. Sikke stille her blev. Lige nu sover teenagedatteren og det eneste jeg kan høre er urets tikken og tekandens susen, der er tændt op i pejsen og strikketøjet ligger parat.

Endelig flagstang


Endelig lykkedes det, vi har fået opsat en flagstang i sommerhuset! Levereandøren kom og det tog ikke mere end en halv time, så kunne vi hejse danebrog til tops! Sikken glæde og sikke et syn!

søndag den 5. april 2009

Forsinket dåbsklokkestreng


Kære læser,

på denne blog vil jeg vise lidt om min uldne hobby strik og spind samt lidt patchwork. Det er så absolut ikke noget jeg gør særlig tit, men jeg har broderet en dåbsklokkestreng til vores yngste barnebarn. Det var sjovt at brodere igen efter mange års pause. Måske vil jeg til at kombinere patchwork g broderi - i hvert fald er ideerne ved at vælde frem i mit hovede.