fredag den 17. april 2009

Ten Sing


Denne dejlige pige, som her leger med kamera og påskelilje er virkelig min datter. Hun er vores yngste skud på stammen og godt på vej ud i livet. I går sendte vi hende afsted på en tur til Allingåbro. Hun er helt nyt medlem af gruppen Ten Sing her i Sydslesvig. På denne tur skal de bl.a. besøge en skole og fortælle om livet som dansk sydslesviger, de skal i Randers Regnskov og så skal de arbejde med et hold konfirmander som afslutter med en ungdomsgudstjeneste. Signe skal nu til at være sanger i gruppen, det glæder hun sig meget til.

Store dejlige pige, det er godt at se dig gå ud i livet med løftet pande og smil på læben.

1 kommentar: